Jeg plejer at sige, at jeg er næste generation af Socialdemokratiets velfærds udviklere, da jeg lige er fyldt 25 år og har brugt det meste af min energi, på at skabe politisk forandring, via mit engagement i DSU, i mange år.
Jeg er ærlig, har ben i næsen og så er jeg i øvrigt en yderst progressiv socialdemokrat med stor interesse for fagbevægelsen, grøn omstilling og det gode børne/unge-liv.
Jeg er en pragmatisk holdspiller, der sætter partiet først, men som også sagtens kan samarbejde på tværs af partiskel. Jeg sætter til hver en tid mennesker før bygninger, når det kommer til politisk prioritering, fordi det er mine kerneværdier der driver mig.
Jeg har set mennesker krybe langs panelerne og stå ude for fællesskaberne. Det vil jeg have et opgør med, hvad end det handler om ældre, der er ensomme på plejehjemmene, eller unge, der aldrig blev løftet ind i foreningslivet.
Mærkesager:
- Ungeråd skal implementeres og unges mistrivsel skal knækkes
- Offentligt ansatte skal have de bedste vilkår for at kunne fokusere på deres kerneopgaver
- Grøn trepart - skal videreudvikles og gerne flettes ind flere steder i kommunen
Medlem af Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling
Medlem af Børne- og Skoleudvalget
Medlem af UngFredensborg bestyrelse
Næstformand for § 17.4 Ungeudvalg