Vedtægter

Vedtægter for Socialdemokratiets
Partiforening i Fredensborg kommune
Revideret på generalforsamlingen den 27. januar 2019


§ 1. Foreningens navn og tilhørsforhold
Foreningens navn er: Socialdemokratiet i Fredensborg kommune.
Foreningen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på
grundlag af partiets principprogram, love og beslutninger. Foreningen indgår organisatorisk i
Fredensborgkredsen og Hovedstadsregionen.


§ 2. Formålet
Socialdemokraternes formål er på et demokratisk socialistisk grundlag at virke i henhold til
partiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i
overensstemmelse med idégrundlaget.
Dette mål søges opnået ved:
• at inddrage medlemmerne i beslutningsprocessen om organisatoriske, lokal- og
landspolitiske samt internationale spørgsmål
• at inddrage borgerne i en dialog med partiet om den aktuelle og langsigtede politik,
• at opstille socialdemokratiske kandidater til kommunale-, regionale-, folketings- og
Europaparlamentsvalg, andre offentlige tillidshverv samt nærdemokratiske råd og nævn.


§ 3. Foreningens opgaver
Stk. 1. Flere foreninger i én kommune.
I foreninger med flere foreninger inden for kommunen varetages § 3 stk. 2 – 5, § 8 stk. 3 og 4, §
11 samt § 13 af fællesledelsen i kommunen.
Stk. 2. Opstilling til valg.
Foreningen skal opstille kandidater til kommunevalg, samt til andre valg i nærdemokratiske råd og
nævn. Dertil skal foreningen indstille kandidater til regionsråds-, folketings- og
europaparlamentsvalg til opstilling i kredsen. Foreningen skal føre valgkamp for de opstillede
kandidater til kommunalvalg samt for de kandidater kredsen opstiller
Stk. 3. Kommunevalg.
Foreningen er ansvarlig for, at der opstilles en socialdemokratisk liste til kommunevalget.
På en generalforsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal
det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling samt om man anvender
listeopstilling eller sideordnet.
Foreningen skal i god tid før hvert kommunevalg på et medlemsmøde fastlægge den politik,
Socialdemokraterne vil føre i kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Samarbejdet med kommunalbestyrelsesgruppen.
Foreningen skal mødes med kommunalbestyrelsesgruppen mindst to gange om året for at drøfte
det kommunalpolitiske arbejde. Det ene møde skal holdes mellem første og anden behandling af
det kommunale budget.
Foreningens formand og næstformand skal deltage i gruppemøderne og inddrages i
beslutningsprocesserne. 2 repræsentanter udpeget af bestyrelsen ( normalt formand og
næstformand) deltager i gruppens arbejde vedrørende offentlige sager.
Stk. 5. Møder til drøftelse af kommunevalgsresultater og konsekvenser.
Straks efter kommunevalget samles ledelsen i partiforeningen og den nye
kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet
aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister,
konstitueringsspørgsmål m.v.
Indkaldelsen til mødet foretages af foreningsformanden.
Stk. 6. Hvervning.
Foreningen skal arbejde for at få flere medlemmer. Bestyrelsen nedsætter et
”Informationsudvalg”, der arbejder med denne opgave.
Stk. 7. Andre opgaver.
Formanden er ansvarlig for at meddele en eventuel fællesledelse, kredsen, regionsorganisationen
og partikontoret, hvem der er valgt til tillidsposter i foreningen bl.a. kreds- og
regionsrepræsentantskabsmedlemmer.


§ 4. Betingelser for medlemskab
Stk. 1. Hvem kan optages som medlemmer.
Alle, der anerkender partiets principprogram, love og vedtægter, kan optages som medlemmer.
Foreningens bestyrelse kan udsætte en anmodning om medlemskab til næste generalforsamling.
Ingen kan nægtes optagelse, medmindre en generalforsamling har godkendt afslaget med 2/3 af
de afgivne gyldige stemmer. I tvivlstilfælde kan partistyrelsen konsulteres.
Stk. 2. Partilovenes krav til medlemskab.
Man er medlem, når man har betalt kontingent.
Fuldgyldige medlemmer af DSU kan, hvis de ønsker det, være medlem af Socialdemokraterne for
det kontingent, de har betalt til DSU.
Hvis man er mere end to kvartaler bagud med kontingentbetalingen, bortfalder ens
medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed), indtil man har betalt.
Inden den 1. februar skal alt skyldigt kontingent for det foregående år være indbetalt. Manglende
indbetaling medfører automatisk tab af medlemskab.
Man kan ikke være medlem, hvis man er medlem af et andet parti eller hvis man er stiller for en
anden liste eller opstillet på en anden liste end den socialdemokratiske liste ved kommunevalg ,
regionsrådsvalg, folketingsvalg eller Europaparlamentsvalg samt nærdemokratiske råd og nævn,
hvor der samtidig er opstillet en socialdemokratisk liste.
Man kan ikke være medlem, hvis man udtræder eller bliver udelukket af en socialdemokratisk
gruppe og alligevel bliver siddende i kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-
Parlamentet.
Stk. 3. Hvor skal man være medlem.
Som medlem af Socialdemokraterne er man medlem af en partiforening. Man kan frit vælge
hvilken forening, man vil være medlem af dog med de begrænsninger, at man ikke kan være med
til at opstille kandidater, som man ifølge valgloven ikke kan stemme på.
Man kan være medlem af mere end én partiforening, men skal vælge i hvilken forening, man vil
udøve sine medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed). Valget gælder for mindst et helt
kalenderår og skal ved kalenderårets begyndelse meddeles kassererne i de foreninger, so m man
er medlem af.


§ 5. Udelukkelse
Man kan udelukke et medlem, hvis generalforsamlingen beslutter det med 2/3 af de gyldige
afgivne stemmer.
Hvis nogen vil have et medlem udelukket, skal det meddeles bestyrelsen, der samtidig med
generalforsamlingsindkaldelsen skal sende et anbefalet brev til den, der er foreslået udelukket og
meddele, at det kommer på dagsordenen på først kommende generalforsamling og at
vedkommende har ret til at deltage i generalforsamlingens behandling af sagen.
Medlemmerne skal have besked om, at der er en udelukkelsessag på dagsordenen.
Foreningsformanden skal meddele dem, der er udelukket, at de kan anke sagen for partiets
partistyrelse inden 14 dage.
Foreningsformanden skal inden otte dage efter en udelukkelse på en generalforsamling give
partikontoret meddelelse om sagen.
Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for årsagen til udelukkelsen samt oplysninger om
stemmetal på generalforsamlingen m.v.
Hvis udelukkelsen gælder et regions- eller kommunalbestyrelsesmedlem gælder der særlige regler.
Her skal mæglingsudvalget inddrages jf. lovenes § 21.
Alle udelukkelser skal godkendes af partistyrelsen, før de er gyldige.
Ingen medlemmer kan genoptages i nogen foreninger, så længe udelukkelsen ikke er ophævet.
Genoptagelse af medlemmer, der er udelukket, skal også godkendes af partistyrelsen.
I særlige tilfælde kan partistyrelsen foretage udelukkelser.
Foreningen skal inddrages, inden det sker.


§ 6. Stemmeret og valgbarhed
Stk. 1. Opstillings-, præsentationsmøder og urafstemninger
Opstillings-, præsentationsmøder og urafstemninger
For at få stemmeret på møder, hvor der skal opstilles/indstilles kandidater til
kommunalbestyrelsen, regionsrådet, Folketinget eller Europa-Parlamentet, skal man have betalt
kontingent og må ikke være i restance med mere end to kvartaler.
Alle medlemmer af Socialdemokratiet kan være med til at opstille kandidater, uanset om de har
stemmeret ved det tilhørende valg
Valg af kandidater kan enten ske på den ordinære generalforsamling, ved opstillingsmøder eller
ved præsentationsmøder med efterfølgende urafstemning.
Kun medlemmer bosiddende i det valgområde, hvor listen dækker, har stemmeret ved
opstillingsmøder/urafstemninger. Indstilling af folketingskandidat til kredsen skal optages på
dagsorden for enhver ordinær generalforsamling.
Stk. 2. Valg i partiforeningen.
For at kunne vælges til tillidshverv i foreningen, skal man have betalt kontingent og partiskat.
Stk. 3. Opstilling til offentlige valg.
For kandidater, der opstiller til kommunevalg, regionsrådsvalg, folketingsvalg og
Europaparlamentsvalg gælder, at de skal have været medlem af partiet i minimum et år. Dog
medregnes medlemsanciennitet fra DSU.
Dispensation fra dette krav kan i særlige tilfælde gives af den kandidatudpegende forsamling. Når
der bruges urafstemning, er det den øverste myndighed (generalforsamling eller
repræsentantskabsmøde) i forbindelse med afstemningen, der kan dispensere.
Alle dispensationer skal vedtages med 2/3 af de afgivne gyldige stemmer. Afgørelserne kan ankes
for partistyrelsen.
a) Socialdemokraterne er interesseret i, at der er kommunale repræsentanter i
selvejende institutioner og lignende, som er beliggende eller opererer i kommunens
geografiske område, som bruger kommunale/offentlige midler, eller som kommunen
bruger eller samarbejder med. Byrådsgruppen og bestyrelsen går aktivt ind i arbejdet
med at sikre Socialdemokraterne så god repræsentation, som muligt.
b) Ved valg eller udpegning til udvalg, nævn og kommissioner m.m., hvortil der ikke
kræves medlemskab af byråd eller regionsråd, skal normalt udpeges medlemmer,
der ikke er medlem af sådanne råd.
c) Udpegning til poster, der kun kan besættes med et byrådsmedlem, foretages af
byrådsgruppen efter dennes forretningsorden. Udpegning til poster, der kan
besættes med andre end byrådsmedlemmer, foretages af partiforeningens
bestyrelse efter drøftelse med gruppen.
d) Medlemmer, der udpeges efter denne bestemmelse, skal opfylde de almindelige
bestemmelser for opstilling, jf. § 6, stk. 2 og 3. Ikke-medlemmer undtagelsesvis
udpeges, når det sker som led i samarbejde med andre partier eller grupperinger,
f.eks. lokallister.
e) Indtægter fra disse hverv er omfattet af reglerne for partiskat, jf. § 7, stk. 1.
f) Medlemmer, der er udpeget til disse hverv, holder bestyrelsen underrettet om
udviklingen på de respektive sagsområder i det omfang tavshedspligten ikke er til
hinder herfor. Det kan ske ved fremmøde i bestyrelsen eller skriftlige rapporter.
Bestyrelsen fastsætter nærmere regler herfor.
g) Såfremt et udpeget medlem udmeldes eller ekskluderes, jf. partiets love, søges et
andet medlem udpeget til den pågældende post, jf. etiske regler for
byrådskandidater.
Stk. 4. Dobbeltmandater.
Medlemmer af partiet kan kun være medlem af ét af følgende organer: kommunalbestyrelse,
regionsråd, Folketinget og Europa-Parlamentet.
Medlemmer af partiet kan ikke samtidig opstille til kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
For de kommunale opstillinger gælder det, at man kun kan deltage i én urafstemning, enten om
opstilling på den regionale eller på den kommunale liste. Ønsker man at være kandidat, må man
på forhånd beslutte sig for, på hvilken af de to lister man vil kandidere.
Man kan derfor ikke deltage i to urafstemninger på samme tidspunkt. Såfremt en kandidat
efterfølgende ønsker at kandidere på en anden liste, må kandidaten trække sig fra den 1. liste. I
helt særlige situationer i forbindelse med opstilling til regions- og kommunevalg kan partistyrelsen
efter indstilling fra de berørte, opstillende forsamlinger give konkret dispensation fra
dobbeltmandatreglen.


§ 7. Foreningens ledelse
Stk. 1. Generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er øverste myndighed og holdes hvert år i første kvartal.
Imellem generalforsamlingerne ledes foreningen af en bestyrelse.
På generalforsamlingen aflægger formanden beretning om virksomheden i det forløbne år,
ligesom der fremlægges aktivitetsplan for det kommende år. Herudover aflægges beretning fra
kommunalbestyrelsesgruppen.
Udvalg nedsat af generalforsamlingen aflægger beretning og kassereren fremlægger foreningens
reviderede regnskab samt revideret regnskab for valg- og informationspuljen, begge med
revisorernes bemærkninger.
Der foretages valg til bestyrelsen af: Formand, Næstformand, kasserer og 6
bestyrelsesmedlemmer.
Herudover vælges bestyrelsessuppleanter, to revisorer, samt to revisorsuppleanter.
Generalforsamlingen vælger delegerede til fællesledelses-, kreds- og
regionsrepræsentantskabsmøderne samt kongressen.
Forslag, som medlemmerne ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i
hænde senest fem dage forud. Herunder forslag til kongresdelegerede.
Bestyrelsen kan beslutte at afholde ekstraordinær generalforsamling.
Herudover skal bestyrelsen indkalde ekstraordinær generalforsamling, hvis l0 % af medlemmerne
skriftligt forlanger det.
Generalforsamlingen skal afholdes senest 14 dage efter, at anmodningen er modtaget.
Ved enhver generalforsamling skal dagsordenen udsendes til alle medlemmer. Det skal ske senest
10 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen fastsætter partiskattens størrelse, den skal dog minimum være 2 % iht. § 13.
Bestyrelsen består af 9 medlemmer inkl. Formand, næstformand, og kasserer.
Der vælges suppleanter til bestyrelsen i et antal, der fastsættes af generalforsamlingen.
Ved et bestyrelsesmedlems midlertidige eller varige forfald indtræder en suppleant i denne
funktion i den rækkefølge, de er valgt, dog længst til næste generalforsamling.
Formand og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i lige årstal.
Næstformand, Kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige årstal.
Valg til bestyrelsen gælder for 2 år.
Valg af bestyrelsessuppleanter, kredsrepræsentanter, revisorer og revisorsuppleanter sker for 1 år.
Referater af generalforsamlinger samt liste over valgte bestyrelsesmedlemmer med adresse,
telefon m.m. offentliggøres på foreningens hjemmeside.
Stk. 2. Bestyrelsen.
Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og bestyrelsesmedlemmer.
Adgangsberettiget er en repræsentant fra DSU samt en repræsentant fra gruppen i
kommunalbestyrelsen. Derudover beslutter bestyrelsen, hvem der kan have adgang til
bestyrelsens møder.
Bestyrelsen udpeger foreningens repræsentanter til deltagelse i kommunalbestyrelsesgruppens
møder.
Bestyrelsens møder er åbne for alle medlemmer, der kan deltage i møderne med taleret, men
uden stemmeret. Mødetidspunkter annonceres på foreningens hjemmeside.
Personsager, f.eks. om nægtelse af optagelse, udelukkelse og kontingentforhold, behandles dog
ved lukket møde. Bestyrelsen kan beslutte, at andre sager behandles ved lukket møde.
Næstformanden indtræder i formandens funktion ved dennes midlertidige eller varige forfald, dog
længst til førstkommende generalforsamling.
Bestyrelsen konstituerer sig endvidere med en sekretær, der fører bestyrelsens
forhandlingsprotokol og udarbejder referat til offentliggørelse.
Bestyrelsens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er
formandens stemme afgørende. Et medlem af bestyrelsen kan forlange en sag afgjort ved skriftlig,
hemmelig afstemning. Bestyrelsen beslutter i øvrigt selv sin forretningsorden.
Bestyrelsens mødekalender offentliggøres på foreningens hjemmeside og udsendes på mail til
medlemmerne. Dagsorden for bestyrelsesmøderne offentliggøres på hjemmesiden, normalt
senest 4 dage før bestyrelsesmødet. Referater offentliggøres på hjemmesiden, normalt senest 8
dage efter bestyrelsesmødet.


§ 8. Foreningens økonomi
Stk. 1. Medlemskontingentet.
Foreningen fastlægger, efter nærmere regler vedtaget af partistyrelsen, selv sit kontingent på en
årlig generalforsamling.
Kontingentet opkræves via den fælles kontingentopkrævning.
Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. Ordinært kontingent fastsættes af den ordinære
generalforsamling hvert år i januar for det pågældende kalenderår. Der fastsættes 2
kontingentsatser:
a) Normalt kontingent
b) Nedsat kontingent gældende for folke- og førtidspensionister og efterlønsmodtagere.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde efter konkret anmodning nedsætte et medlems kontingent i en
angivet periode.
Stk. 2. Foreningens ydelser til kreds og partikontor.
Hvis foreningen ikke er omfattet af den fælles kontingentopkrævning er foreningen forpligtet til at
afregne til kreds og partikontor for de indbetalte kontingenter.
Foreningen har pligt til at betale kontingent til partikontoret og kredsen hvert kvartal. Dog skal
kontingentet for det foregående år, være betalt senest 15. februar.
Foreningen må højst være to kvartaler bagud med indbetalingerne. Hvis foreningen ikke betaler,
efter at den er blevet mindet om restancen, udgår den af partiet, dermed også af kreds- og
regionsorganisationen. Foreningen kan ikke genoptages, før restancen er betalt.
Stk. 3. Valg- og informationspulje.
Foreningen skal oprette en valg- og informationspulje, hvor der skal henlægges penge til
kommunevalg og mellemvalgsaktiviteter. Partiskattemidlerne indgår i denne pulje. Puljen skal
opføres særskilt i regnskabet.
Bestyrelsen er ansvarlig for valg- og informationspuljen.
Stk. 4. Offentlige tilskud.
Foreningen skal oprette en særlig konto, hvor det beløb, som modtages i offentlig støtte til
kommunalpolitisk arbejde, indsættes.
Midlerne anvendes efter beslutning i bestyrelsen til politisk arbejde og må ikke udelukkende
anvendes til valgaktiviteter.
Det udbetalte beløb skal anvendes i det år, støtten udbetales.
Foreningen skal hvert år inden 1. marts indsende en erklæring til kommunen om, at pengene er
anvendt til politisk arbejde og at dette også vil være tilfældet fremover. Der skal inden to måneder
efter kommunevalget, indsendes ny ansøgning til kommunen om partistøtte.
Stk. 5. Regnskabsår og revision.
Foreningens regnskabsår er fra den 1. januar - 31. december.
Revisorerne skal i deres regnskabsbemærkninger konstatere, om der er overensstemmelse mellem
antallet af indkomne og afregnede kontingenter samt om der er overensstemmelse mellem det
indbetalte beløb til valg- og informationspuljen og den indsendte dokumentation.
Stk. 6. Tegningsrettigheder.
Foreningen tegnes af formand og kassereren i fællesskab. Ved betalinger fra foreningens bank og
kontantkonti, tegnes foreningen af formand og kassereren i fællesskab, (næstformand indtræder
ved forfald som supleant for hhv. formand eller kasserer)
Vi vil undgå kreditkort for at undgå misbrug og altid have to på hævninger, og vi tegner kun for
betalinger fra kontantkonti.
Køb, salg samt pantsætning af jord og fast ejendom skal godkendes på en generalforsamling.
1. Der optages på partiforeningens budget et beløb til rådighed for byrådsgruppen. Budgetbeløbet
og eventuelle justeringer heri fastsættes af bestyrelsen efter drøftelse med byrådsgruppen.
2. Beløbet kan anvendes til mødeudgifter, repræsentation og eventuelle andre forhold efter
gruppens beslutning.
3. Gruppen påtager sig repræsentation i forhold til det kommunale politiske og administrative
"system". Der sendes således normalt ikke repræsentation fra både byrådsgruppen og
partiforeningen, og gruppens repræsentation skal være fra "Byrådsgruppen og
Socialdemokraterne i Fredensborg kommune".
4. Lykønskning til medlemmer af partiforeningen ved fødselsdage og lignende sendes kun fra
bestyrelsen.
5. Gruppesekretæren administrerer gruppens økonomi og aflægger regnskab herfor til kassereren
senest 31.12.


§ 9. Flyttemeddelelser
Det er den medlemsansvarliges ansvar, at der enten via S-dialog eller direkte til partikontoret
bliver givet besked, når et medlem flytter.
Partikontoret sender beskeden videre til den tilflyttede foreningsformand/fællesledelsesformand.


§ 10. Nye foreninger m.v.
Generalforsamlingen kan beslutte at oprette nye foreninger ligesom 25 medlemmer kan starte en
ny forening. Hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan partistyrelsen dispensere fra
denne regel.
Der skal være mindst en forening inden for hver kommune og mindst en forening inden for hver
opstillingskreds.
Ingen foreninger kan nedlægges eller sammenlægges med andre uden, at det er godkendt på to
på hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 af de gyldige stemmer af de
fremmødte eller på én generalforsamling, hvor 2/3 af samtlige medlemmer går ind for det.
Oprettelse af nye foreninger, sammenlægninger samt nedlæggelse af foreninger skal godkendes af
partistyrelsen.
Såfremt der er mere end en forening i kommunen, skal der oprettes en fællesledelse.


§ 11. Kommunevalg
Før kommunevalget nedsættes et kandidatudvalg, der forestår og er ansvarlig for opstilling af
kandidater. Kandidatudvalget kan, og har om nødvendig pligt til at bringe kandidater i forslag.
Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen, og om muligt af DSU. Endvidere
har kandidatudvalget bemyndigelse til at dispensere 1-årsreglen for valgbarhed.
Generalforsamlingen nedsætter kandidatudvalget
Kandidater kan ikke sidde i kandidatudvalget.
På en generalforsamling besluttes opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal
det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling. Der gives medlemmerne
mulighed for at bringe kandidater i forslag.
Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller generalforsamling, hvortil kun partimedlemmer
bosiddende i kommunen har stemmeret.
Foreningsgeneralforsamlingen fastlægger selv sine urafstemningsregler. Afstemningen om
kandidater til borgmesterposten skal foretages separat. Kandidater til borgmesterposten skal
meddeles på forhånd.
I tilfælde af at der vælges generalforsamlingsmodellen og der er mere end én kandidat til
borgmesterposten, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I
modsat fald skal den samlede liste af borgmesterkandidater sendes ud til urafstemning blandt
medlemmerne.
Der kan som hovedregel kun opstilles en socialdemokratisk liste. Såfremt der opstilles på flere
lister, skal disse indgå listeforbund med kun én borgmesterkandidat.
Ved urafstemning med kun to kandidater, er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning
med flere kandidater, skal den, der vælges, have mere end 50 % af de afgivne stemmer. Blanke og
ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får
det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første
urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst
stemmetal.


§ 12. Forsøgsvirksomhed
Kongressen har bemyndiget partistyrelsen til, efter indstilling fra et organisationsled, at godkende
forsøgs- og udviklingsprojekter, der afviger fra lovene.


§ 13. Partiskatregel for øvrige tillidshverv
Alle, der varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokraterne betaler partiskat. Beløbet
opkræves af foreningens kasserer og indsættes i valg- og informationspuljen. Partiskatten udgør
minimum 2 % af bruttobeløb, der udbetales til ved kommende som løn, tabt arbejdsfortjeneste,
honorar, diæter, vederlag, tillæg eller lignende. Der kan ikke fratrækkes nogen form for udgifter,
løntab eller andet. Partiskat skal indbetales minimum en gang i kvartalet, senest 14 dage efter
kvartalets udløb. Manglende betaling af partiskat medfører tab af medlemskab. Kassereren skal
have dokumentation for, at det er det korrekte beløb, der er indbetalt.
Partiskatten udgør 3,5 %.


§ 14. Ligestilling mellem kønnene
Kongressen henstiller til, at man på alle ledelsesniveauer i partiet arbejder for reel ligestilling
mellem kønnene. Dette sker ved valg af bestyrelses- og partistyrelsesmedlemmer, delegerede til
kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer.
Endvidere ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg samt ved opstilling
af kandidater til kommunalbestyrelses-, regionsråds-, folketings- og Europaparlamentsvalg.


§ 15. Vedtægterne
Afvigelse fra standardvedtægterne kan kun ske efter en generalforsamlingsbeslutning med 2/3 af
de afgivne gyldige stemmer, og må ikke være i strid med partilovenes ånd og bogstav.
Tvivlstilfælde kan ankes for partistyrelsen.
Såfremt der ikke på en generalforsamling er vedtaget andre vedtægter for foreningen, er disse
standardvedtægter gældende.


Vedtaget af socialdemokraternes hovedbestyrelse november 2005
Nærværende vedtægter, der er baseret på partiets standardvedtægter for foreninger, er med
lokale bestemmelser vedtaget på stiftende generalforsamling for Partiforeningen i Fredensborg
kommune den 24. marts 2006 med ændringer vedtaget på den ordinære generalforsamling
25.1.2007 samt den 22. januar 2009.
Bestyrelsen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser af vedtægterne, herunder at fjerne
kursiv og understregninger, der er anført for at gøre teksten nemmere at læse ved den stiftende
generalforsamling samt at fjerne overgangsbestemmelser, når de ikke mere er aktuelle.
Vedtaget på generalforsamlingen den 25. januar 2007
Revideret på generalforsamlingen den 22. januar 2009
Revideret på generalforsamlingen den 31. januar 2014 - Dirigent Per Frost Henriksen
Revideret på generalforsamlingen den 31. januar 2015. Dirigent Per Frost Henriksen
Revideret på generalforsamlingen den 22. januar 2017. Dirigent Per Frost Henriksen
Revideret på generalforsamlingen den 19. januar 2019. Dirigent Per Frost Henriksen